Fodring af hestene

Mange spørger hvad vi fodrer med, for vores heste ser godt ud og er friske også midt i højsæssonen.
Så her er en gennemgang af de forskellige fodermidler, måske kan de være til inspiration i dit eget hestehold.

 

Wrap 5 til 7 kg. pr. hest i vinterhalvåret.

Halm til tidsfordriv og mellemmåltid året rundt.

Roepiller uden melasse, opblødt natten over i samme mængde vand. Feedcomplex et flydende vitamin og mineral produkt fra Blue horse, jeg tilsætter det til roepillerne nå de sættes i blød. ½ til 1 pump pr hest.

Icelandic power et musli foder specielt udviklet til den højtydende Islænder.  fra Dodson og Howel.

Sure grow et fuldfoder produkt med mange vitaminer og mineraler også fra Dodson og Howel

 Ingefær ren rå friskrevet ingefær som jeg køber via en vognmand der kører med grønt fra grønttorvet i københavn.

Ingefær er fantastisk til udrensning af affaldsstoffer og mælkesyre og jeg kan mærke en meget tydelig forskel på hestenes energi niveau når jeg bruger det.

Elektrolytter et pulver jeg tilsætter efter behov, skal erstatte de mineralsalte hestene sveder ud, og skal selvfølgelig doseres efter hvor meget de sveder.

Hvidløg frisk eller tørret hvidløg er godt mod småsnottede og småhostene heste, så det giver jeg også i perioder med megen regn og blæst, eller når der er lidt sygdom imellem hestene. Det er også godt mod insekter som ikke er helt så tiltrukkede at hvidløgslugtende heste.

Derudover kan jeg finde på at tilsætte olie eller forskellige urter, efter behov, og bruge urte/vitamin godbidder.

 





Til forsiden
Find os på facebook
Møn Islændercenter • Moenavej 7, Sømark, 4791 Borre • Tlf.: 55 81 28 10 • E-mail: moen-ishest@mail.dk